Madonnagalleriet

Ikonerne blev for mig det spejl, hvorigennem jeg kunne nå den religiøse verden, og den religiøse verden kunne nå mig. Ikonen er den membran, hvorigennem kommunikationen foregår.

Ved bøn og let meditation føler jeg, at Kristus og Helligånden når os mennesker. Ikonen er skæringspunktet. Den hårde og kolde virkelighed, vi som moderne mennesker periodisk eller konstant kan føle os prisgivet, fra den kan bønnen eller visualiseringens kraft hjælpe os videre. Jeg har selv været i en slags 'åndelig og psykisk stenørken' en årrække, og da jeg endelig bad om hjælp, fik jeg alt, hvad jeg bad om. Jeg oplevede det, som mit liv blev fyldt af mirakler.

Derfor er denne udstilling blevet til. Jeg synes, jeg skylder at videreformidle, at miraklernes tid ikke er forbi...

Nogle af Mariabillederne kan virke sære. Det kan måske undre, at jeg har lagt andre gudindeansigter bag eller ind over Mariabilledet. Jeg gør det for at sige, at en gud/gudinde altid tager en andens plads. Selv synes jeg, det er en fantastisk tanke at fatte Maria som en videreudvikling af utallige frugtbarhedsgudinder, som har afløst hinanden i årtusinder.

For mig går der ingen skår af Maria ved at foretage dette tankespind. Tværtimod føler jeg dyb samhørighed med de gudindeforesillinger, vi har haft gennem tiderne.